Både danskere og udlændinge valfartede til de danske kyster for at rekreere og holde ferie. De lokale var ikke vant til at bade i havet, men sommergæsterne nød at bade i de friske bølger. Når de tog på stranden var det ikke for at blive solbrune. Det var ikke på mode. Derfor fandt man skygge for solen ved blandt andet at leje stole, hvor de kunne finde skygge for solen.

De mange kunstnere og ikke mindst kronprinseparret med deres sommerresidens ”Klitgården” i Skagen, var med til at gøre Skagen til et af ”det bedre borgerskabs” foretrukne feriesteder.

I 1898 blev et eksklusivt badehotel opført i Skagen. Med sine over 100 værelser, var det datidens største. Der var virkelig kræset for detaljerne, for at tiltrække mange gæster. Værelserne havde deres egne badeværelser og toiletter. På hotellet var der noget for enhver smag. Lige fra bibliotek til dansesalon, og udendørs kunne man fornøje sig med blandt andet golf og tennis, når man da ikke gik på stranden. Gæsterne ankom både i privatfly og i biler, som der var sørget for garager til. Blandt gæsterne var der både kongelige og adelige.

Også private begyndte at tage imod sommergæster. Der var nogen, der syntes, at det begyndte at tage overhånd med sommergæsterne, der både drak vin og spillede kort, og ofte festede til ud på de små timer. Mange lokale fandt gæsternes optræden forargelig.

Når sommergæsterne ankom til Skagen, kunne de, der ankom med tog, blive afhentet på stationen hestevogne med kusk. Det var en ekstra service, som badehotellerne havde. Når sommergæsterne færdedes rundt i byen, foregik det ind imellem på cykel, hvilket vakte stor forargelse, når det vat damerne man så på cykel. Det var ikke velset, når damerne sad overskrævs på cykelsadlen.

I 1906 fik Skagen en turistforening. Der blev stadig flere hoteller og pensioner, og efterhånden vænnede skagboerne sig til turisterne.

Missionen

Klik på billedet for at se større version

I slutningen af 1880’erne fik indre mission fodfæste i Skagen. Missionsfolkene var aktive kirkegængere, der fyldte godt op i kirken. Den store vækkelsesbølge bestod af indremissionske og grundtvigianere, der var meget aktive missionsfolk. I 1884 oplevede Skagen sin første store indremissionske vækkelse. Missionshuset blev for lille, og måtte udvides.

Det var især kvinderne der blev draget til missionen, hvor de fandt trøst og støtte i den barske hverdag. Mens kvinderne søgte kirken, gik mange af mændene på kroen.

Anna Ancher og missionen

Klik på billedet for at se større version

Anna Ancher, der var født i Skagen, var opvokset med en religiøs mor, og var ofte sammen med sine søstre og moderen til bønnemøde. En stor kontrast til det miljø hun kom til at færdes i sammen med malerne i kunstnerkolonien, der mest bestod af ateister og fritænkere.

Anna følte sig splittet mellem det frie bohemeliv blandt kunstnerne i Skagen, og hendes tro på Gud. Hun begynder, som den eneste af Skagensmalerne, at skildre det religiøse liv i Skagen.

Afholdsforeningerne

Klik på billedet for at se større version

Med missionsbevægelsen fulgte også afholdsforeningerne. Der havde gennem årene været rigelige sorger i Skagen, som ind imellem blev dulmet med alkohol. Afholdsforeningerne havde til formål at afskaffe brugen af berusende drikke. I 1885 blev der på initiativ af byfoged Frich, stiftet afholdsforeningen ”Skagen og Gl. Skagen Afholdsforening”. Foreningen der blandt andet byggede et afholdshotel, var i 1915 nået op på 150 medlemmer. Også andre grupper, der var imod brugen af spiritus, dannede sammenslutninger.

Mange af beslutningstagerne i Skagen støttede op om afholdssagen, og beværtervedtægterne blev taget op til revision med henblik på en skærpelse af reglerne for udskænkning af spiritus. Men nu rejste der sig protester. Et stort antal borgere var imod skærpelse af reglerne for udskænkning af alkohol, og det endte med et kompromis. Det indebar blandt andet at beværtningerne skulle lukke kl. 22 om aftenen, og først åbne efter kl. 12 på søn- og helligdage. Mod betaling kunne badehotellerne dog opnå dispensation.

Turisterne, der strømmede til Skagen, gik dog ikke ind for afholdenhed, og efterhånden blev der da også lempet på reglerne. Der var jo også økonomien at tænke på. Så selv om der stadig eksisterer afholdsforeninger, har de nu om dage ingen indflydelse på udskænkningen af spiritus i Skagen.