At jeg skulle komme til at bo i Skagen, var ikke noget jeg nogensinde havde forestillet mig.

Jeg havde ikke meget kendskab til byen, da jeg i forbindelse med min uddannelse, kom i praktik på, det nu nedlagte, Skagen Sygehus. Jeg havde ønsket at komme på Frederikshavn Sygehus, men kom altså til Skagen. Fra andre, der havde været i praktik  i Skagen, hørte jeg, at man enten faldt helt for stedet, eller også kunne man ikke lide at være der. Jeg faldt bare helt for Skagen Sygehus og for Skagen.  Det lille hyggelige sygehus, naturen og ikke mindst lyset her.

Jeg læste en gang en artikel, hvor lægen Peter Qvortrup Geisling udtalte, at han var glad for, at han havde lært Skagen at kende tidligt i sit liv, og var meget glad for at komme til Skagen. Det var også den tanke jeg havde, da jeg kom i praktik her. Byen og naturen gik bare rent ind hos mig.

Efter min elevtid på sygehuset skulle der gå en del år, inden jeg igen kom til Skagen.  Men jeg var blevet “Skagbo in Absentia”