Grenen

H.C. Andersen skrev i sangen ”Jylland mellem tvende have”:

Jylland du er hovedlandet
Højland med skov-ensomhed!
Vildt i vest med klitter, sandet
løfter sig i bjerges sted
Østersø og Nordhavs vand
Favnes over Skagen strand.

Så fint kan Grenens beliggenhed beskrives. Grenen, Jyllands spids, er et fredet naturreservat. Skagens Gren er ikke det eneste sted i Danmark, der kaldes for Grenen, men det er det mest kendte. Den ligger i et fredet hede og klit område. Den grusede sandodde ligger ca. 4 km. nordøst for Skagen, og udgør omkring 3 kvadratkilometer. Ca. 1 million mennesker besøger hvert år området.  Skagens Odde, som Grenen er spidsen af, har årligt en tilvækst på gennemsnitligt 10 m. mod Sverige i nordøstlig retning. Mange af de turister, der årligt besøger Grenen, tror at de står på Danmarks nordligste punkt, men Grenen er ikke Danmarks nordligste punkt. Det ligger på Nordstrand, og er ca. 700 m. nordligere end Grenen. Strømforholdene omkring Grenen gør, at den hele tiden ændrer sig, og sammen med det skiftende vejr gør det, at der ikke er to dage, hvor den er ens.

Skagen Rev, Schawen Riff, har gennem tiderne, ikke uden grund, været frygtet af de søfarende, når de skulle runde Grenen. Men det der var skidt for de søfarende, var til tider godt for lokalbefolkningen. De tjente godt på strandingerne, og der blev en mærkbar nedgang i deres indtjening efter Det grå Fyr, i 1858, blev taget i brug. Med sine 44 m. var det sammen med Det hvide Fyr med til at afmærke Grenen. Ca. 110.000 skibe over 150 ton passerer hvert år Grenen. Tæt på Grenen ligger resterne af mange af de skibe, der, gennem tiderne, ikke klarede turen. Selv om der er sprængt og fjernet talrige vrag fra kysten, er der stadig vrag tilbage.

Turen ud til Grenens spids er fantastisk i al slags vejr, hvad enten man traver derud, eller vælger at køre med Sandormen, der siden 1952, har fragtet besøgende fra parkeringspladsen ved Grenen og helt ud til spidsen, hvor de to have favnes over Skagen strand, som H.C. Andersen så fint beskriver det. I slutningen af 40’erne blev der hentet ral fra Grenen til byggerierne, der var kommet i gang efter krigens slutning. Når køretøjerne kørte til Grenen efter ral, var der ofte folk på vej til Grenen, der ønskede at køre med til Grenens spids. Så opstod ideen med at få en forretning ud af at køre turister til Grenens spids, og i 1952 startede Sandormen så med at køre.

På Grenens østkyst, nord for byen, er der etableret bølgebrydere. Det har, sammen med sandfodring, været med til at begrænse østkystens tilbagetrækning. Det specielle lys sammen med sand og vand gør, at Grenen er en unik oplevelse året rundt, hvad enten man vælger at køre med Sandormen, der ikke kører hele året, eller man traver til spidsen. Grenens Kunstmuseum er beliggende ikke langt fra parkeringspladsen, og vælger man at trave til spidsen af Grenen, kommer man forbi digteren og maleren Holger Drachmanns grav, der ligger i klitten lidt øst for museet. Selv om det er en stor oplevelse at besøge Grenen, hvor de to have mødes, skal man bestemt ikke forsøge sig med at bade derfra. Der er badeforbud, og det er forbundet med livsfare at overtræde det bl.a. på grund af den stærke strøm, der hersker der.

Der er altid vejr til en tur på Grenen. Det er bare påklædningen, der skal afpasses efter vejret.

Dyre og Planteliv i området ved Skagen

Dyreliv

Området omkring Skagen har et rigt dyreliv. I det specielle landskab findes der mange arter lige fra insekter, hvor der blandt andet kan nævnes guldsmede, der midt i maj kan ses i hundrede vis, den grønne busksommerfugl, insektverdenens gepard den grønne sandsprinter, og om natten kan man, hvis man er opmærksom, se på natpåfugleøjet, der om dagen gemmer sig i lyngen.

Grenen er et godt sted, hvis man vil se fugle. Det er det sted i landet, hvor der ses flest fuglearter. Om foråret ses rovfugle flokkes her, og det er nordens bedste observationssted, hvis man vil se rovfugle under forårstrækket. Mange fugle yngler i området omkring Skagen. Småfuglene yngler bl.a. i plantagerne, og i naturreservaterne er der også mange fugle, der yngler. Når foråret nærmer sig, begynder træk og rastefugle at vise sig i området. De første fiskeørne dukker op, og er man heldig, ser man måske også kongeørne og havørne. Hundrede tusinde fugle kan på gode dage i foråret ses passere området. Hvor det mange steder er måger, der ses i stort antal ved kysten, er det ved Skagens Gren sulen, der ses mest. I efteråret 2013 blev der, i efterårsferien, talt over 5000 suler, der fiskede ud for Grenen, men det var også mere end en fordobling i forhold til året før. Når fuglene trækker i foråret og i efteråret tiltrækker rovfugletrækket sig stor opmærksomhed. I april-maj er det eksempelvis traner, musvåger, falke, kongeørne og havørne, der kan ses, bare for at nævne nogle. Hvert år afholdes, i den anden weekend i maj, Skagen Fuglefestival, og fugleinteresserede fra ind- og udland strømmer til Skagen for at være med.

Hugorme er ikke et sjældent syn på heden. De er hurtige til at forsvinde, når man nærmer sig, for de er lige så bange for os, som vi er for dem. Også haren springer rundt på heden. Egern, ræv og råvildt færdes også i Skagens natur, og stadig oftere ses kronhjorten i området. Går man tur på Grenen, støder man ofte på sæler, der hviler sig på stranden eller på den gamle bunker, der ligger i vandkanten. På gode dage kan der være 7-8 sæler, der ligger på bunkeren, og lader solen varme sig.

Planteliv

I Skagensområdet er der anlagt mange cykle- og vandrestier. Når man færdes på dem, kan man på nærmeste hold nyde naturen med alle dens mangfoldigheder, ligesom der er udsigtspunkter, hvorfra man kan nyde panoramaudsigten fra kyst til kyst med Den Tilsandede Kirke, Skagens by og skoven med den, på visse steder, over 100 år gamle beplantning. Her er contortafyr, skovfyr, bjergfyr og birk, samt masser af lyng, rensdyrlav, mos og den grålige hjælme. Er man heldig finder man måske også en skagensrose, der i frisk tilstand er grøn. I tørret tilstand bruges den bl.a. i dekorationer. Skagensrosen er egentlig ikke en blomst. Den er et naturfænomen, som galgenmyggen er med til at skabe. I topskudene på den krybende pil, der vokser i Skagens Klitplantage, lægger galgenmyggen sine æg. Bladene i topskudene bliver forkrøblede på grund af en galle, der dannes, og når det bliver efterår, tørrer de ind. De bevarer rosens form, og de er meget eftertragtede.

Råbjerg Mile

Råbjerg Mile, der ligger ca. 16 km. fra Skagen, er Danmarks største utilplantede vandreklit, med en højde på op til 35 m og et areal ca. 2 kvadratkilometer/1620 HA. Når man vandrer ved Råbjerg Mile er der advarsler mod kviksand. Milen er et fredet område, der er statsejet. Klitten bevæger sig mod nordøst med et gennemsnit på 15 m. om året. I Råbjerg Mile hersker naturen i modsætning til mange andre steder, hvor sandflugten er blevet helt eller delvist bremset gennem beplantning. I det urolige miljø, der hersker i Råbjerg Mile, kan planter ikke trives.

Sandflugtsperioden startede først rigtigt i slutningen af 1800’tallet, hvor man anlagde store klitplantager og plantede hjælme og marehalm, for at bekæmpe sandets flugt. Sandflugten, som af geologer, kaldes den lille istid, ramte, gennem hundreder af år, mange sogne og lagde dem øde. De naturkræfter, der var på spil i sandflugtsperioden, kan stadig opleves i Råbjerg Mile, hvor naturen hersker, i modsætning til andre steder, hvor sandflugten er bremset gennem beplantning. Et minde fra tiden, hvor, sandflugten herskede, er Den Tilsandede Kirke, der stadig står tilbage.

På ydersiden af milens ”sydlige ben” ligger milesøerne, der har et rigt dyre-og planteliv. Milesøerne er næringsfattige og klarvandede. Typen af søer kaldes for lobeliesøer, og hører til Danmarks sjældneste søtyper. Her vokser bl.a. liden strandbo og tvepibet lobelie. Kvækkende strandtudser i tusindvis kan i foråret høres på Råbjerg mile, ligesom hugorme ofte kan ses her.