Når man er tilflytter uden anden tilknytning til byen end jobbet, må man ud at deltage aktivt i livet i byen, hvis man vil være en del af den. Jeg glemmer ikke da jeg, første år jeg boede i byen, startede som frivillig ved Skagen Festival. Jeg havde aldrig været til en festival, før jeg flyttede til Skagen. Det blev en stor oplevelse. Jeg var bartender i badmintonhallen, hvor åbningstalen blev afholdt. Derefter alle de fantastiske kunstnere og mange musikglade festivaldeltagere. Jeg elsker god musik, så det var et sandt mekka for mig, at få lov til at være med. I alle festivaldagene var der jo også musik mange andre steder i byen. Hele byen summede af glade mennesker og god musik. Badmintonhallen var også rammen om overrækkelsen af årets Festivalpris. En fantastisk oplevelse var det også, da mange af de deltagende kunstnere gik på scenen i Badmintonhallen for sammen at afslutte årets festival. Det var næsten så tårerne løb. Jeg var klar over, at det var jeg nødt til at være med til igen.
Hvert år er der også mange, der kommer fra andre steder i landet, for at bruge nogle feriedage på at være medhjælpere ved Festivalen. Så det er næsten som en stor familie, der mødes år efter år.


2 Responses to “Tilflytter til Skagen”
29. januar 2017
Maja JacobsenKære Susanne.
Jeg er kommet i Skagen hver sommer hele mit liv, og elsker byen overalt, så først og fremmest helt fantastisk dejligt, at du laver så fin en side og skriver så dejlige ting om noget man selv holder så meget af! 🙂
Jeg har ofte selv overvejet at flytte dertil og får lyst til at spørge dig om, hvordan du søgte bolig da du flyttede derop? Og om du evt. Har gode råd til hvor ledige Jobs bliver slået op for Skagen by?
Jeg synes desværre det ser ud til at der ikke er brug for flere frivillige til festivalen i øjeblikket, måske du også har andre gode forslag til frivilligt arbejde og mulighed for at deltage socialt i byens aktiviteter?
Vh. Maja
6. februar 2017
Susanne AndersenHej Maja
Dejligt at høre at du også synes om Skagen, og det jeg skriver.
Sender dig en mail med svar på dine spørgsmål.
Mvh. Susanne